Dit behov - vores udfordring

Ingen opgaver er for små, eller for store for den sags skyld. Det er dit behov, der er afgørende for, hvilke ydelser vi vil anbefale dig. Vi har bl.a specialiceret os i følgende:

Revision
Revision er lovpligtig for en del anparts- og aktieselskaber - og kan være foreskrevet i foreningers vedtægter. Revision er kontrol af forretningsgange og bilagsmateriale.
I selskaber, hvor ejeren samtidig er direktør, udføres revisionen mindst en gang årligt sammen med årsregnskabet. I selskaber med flere ejere - eller hvor flere kan disponere økonomi - udføres uanmeldte eftersyn et par gange årligt. Hermed opnås den største sikkerhed for en hensigtsmæssig og korrekt regnskabsføring.

Køb og salg af virksomheder   

Vi kan være behjælpelige med at finde egnede emner eller afsætningsmuligheder, og vi kan ordne alt papirarbejdet vedrørende økonomien

Budgettering
Budgetter er fremtidens forretningsgrundlag, og vi yder assistance til at lægge realistiske planer.

Rådgivning
Vi dækker alle områder inden for økonomisk rådgivning på operationelt, taktisk og strategisk niveau.

Regnskabsmæssig assistance
Vi udarbejder årsregnskaber. Virksomheder kan vælge selv at udarbejde årsregnskaber, hvorefter vi reviderer og påtegner dem.

Selskabsetablering
Vi varetager stiftelse af selskaber - både ved opstart og ved omlægning af en personligt drevet virksomhed til selskabsform, samt ved omdannelse fra anparts- til aktieselskab.

Akkorder og gældssaneringer
Vi hjælper med at få reduceret gælden og få etableret en reel chance for overlevelse på længere sigt for virksomheder, der er kommet i forbigående vanskeligheder, men som indeholder sunde elementer til videreføring.

Skattesager
Vi yder assistance i skattesager - såvel i forbindelse med lokale ligningsmyndigheder, Skatteankenævnet som Landsskatteretten.

Selvangivelser
Vi udarbejder selvangivelser for såvel private, selvstændige, foreninger som selskaber.

Bogføring

For mindre virksomheder kan vi bogføre på vort eget edb-system, mens større virksomheder kan få bistand fra os til at bogføre på eget edb-system.

Hvis I selv ønsker at bogføre, kan vi hjælpe jer igang med egne, eller internetbaserede økonomiprogrammer.

Momsopgørelser

For klienter, hvor vi ikke bogfører, gennemgår vi moms-
opgørelsen for at sikre, at der bliver afregnet korrekt.
For klienter, hvor vi bogfører, vil momsopgørelsen være en
del af bogføringsaftalen.

Lønregnskaber
Vi kan varetage alle former for lønbogholderi, indberetninger, mm.