Sådan laver du momsberegning (brug vores momsberegner til udregning)

Skrevet af Revisionsfirmaet Gutfelt A/S

Skal du bruge en revisor?

 

Prøv vores momsberegner herunder!

Skal du stadig bruge hjælp til moms? Udfyld kontaktskemaet, så svarer vi tilbage hurtigst muligt.

Husk at du kan læse videre om moms under beregneren.

Der er mange, der bliver forvirrede over, hvordan man skal lave momsberegningen og har svært ved at navigere rundt i, at der er forskel på at lægge moms til og trække moms fra.

Vi vil derfor gennemgå, hvordan momsberegning fungerer i praksis, på en måde, så alle kan være med.

Udregn moms

Vil du vide hvordan du laver denne udregning? Så læs videre i opslaget.

Moms lægges til salget

Moms står for ”meromsætningsafgift”. Det er et afgiftstillæg på prisen, og det udgør 25 %. Når det kommer til at føre regnskab, er moms en vigtig del af udregningerne. Der pålægges moms til salget (også kaldet omsætningen) af produkter og ydelser.

Enkelte produkter og ydelser er fritaget for moms. Det er f.eks. frimærker, aviser og taxakørsel. Det er næsten alle virksomheder, der er pålagt at opkræve moms.

Der er enkelte erhverv, hvor man ikke behøver at opkræve moms som sundsvæsenet, forsikringsselskaber, uddannelser og banker.

Hos visse internationale firmaer behøver de ansatte ikke at betale moms. Det gælder f.eks. ansatte hos FN-organisationen World Health Organization.

Salgsmoms – når du skal regne ud hvad beløbet bliver inkl. moms

Det er ikke svært at finde frem til, hvad momsen er, som du skal lægge til – det kræver ikke nogen særlig momsberegner. Det kan du nemt gøre selv. Det eneste, du skal gøre, er at indtaste beløbet eksklusiv moms og gange det med 1,25. Resultatet vil give dig beløbet inklusive moms. Grunden til, at du skal gange det med 1,25, er, at 1,25 svarer til, at man plusser beløbet med 25 procent.

I praksis betyder det, at hvis du har et produkt, der koster 1000 kroner eksklusiv moms, så skal det ganges med 1,25 for at finde prisen inklusive moms.

I det her tilfælde udgør momsen 250 kroner,fordi 1250 kroner minus 1000 kroner er 250 kroner.

Det vil altså sige, at formlen ser således ud på et mere generelt plan:
Beløbet eksklusiv moms * 1,25 = beløbet med moms.

Sådan finder du frem til, hvad beløbet er eksklusiv moms

Når det kommer til, hvad et beløb er, uden at moms, er det faktisk lige så let.

Det finder du nemlig ved at gange med 0,8. Det vil sige, at hvis vi igen tager eksemplet med 1250 kroner, skal man gøre følgende:

kr. 1250 skal ganges med 0,8 for at finde frem til, hvad beløbet er eksklusiv moms.

Det vil sige 1250 * 0,8.

Det giver 1000.

Så siger du 1250 minus 1000, og så har du momsbeløbet. I det her tilfælde 250 kroner.

Det giver denne simple formel, som du nemt kan bruge, når du skal udregne hvad du betaler i moms:
Beløbet med moms * 0,8 = beløbet uden moms.

Skal vi hjælpe dig?

"